HVERDAGENS GANG I BØRNEHAVEN
Vi åbner kl. 6.30– de første børn møder ind. Vi vinker farvel til far eller mor, og dagens aktiviteter begynder. Nogen vil læse en bog – andre vil tegne. Af og til spiller vi også stillemusik i de tidlige timer og laver forskellige rolige aktiviteter. Vi prioriterer stille lege om morgenen og alle børn er sammen i “Musikrummet”
Kl. 8.00 deler vi os op i vores tre aldersopdelte grupper, som vi er i hele formiddagen. Vi har fortsat stillelege.
Kl. 9.00 har vi frugtsamling. Dagens program gennemgås med børnene ud fra piktogrammer.
Kl. 9.30 har vi musiksamling. Vi synger sange der passer til årstiden. Vi bruger forskellige instrumenter, rekvisitter, sang og dans.
Herefter er der forskellige aktiviteter og ture ud af huset frem til middag.
Mellem klokken 11.15 og 11.30 begynder vi at spise frokost i grupperne. Herefter går vi på legepladsen, mens nogen børn skal ha´ skiftet ble og ind og sove.
Kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad. Nogen gange går vi ind og spiser og andre gange bliver vi ude. Det afhænger af vejret.
Sidst på dagen er der fri leg ude eller inde.
Kl. 16.30 lukker børnehaven, (fredag kl. 16). Kom i god tid, og hjælp dit barn til en god og rolig afslutning på børnehavedagen.